Få succes med Google Ads i 2019

Det seneste år er der kommet mange nye opdateringer til Google Ads, og i 2019 følger mange flere. Funktionerne er gjort smartere og automatiserede, men markedet er samtidig blevet mere komplekst. Det er blevet sværere at opnå gode resultater på Google. Vi giver dig derfor her et solidt overblik over, hvad du skal vide om Google Ads og hvordan du opnår succes i 2019.

Vær præcis med din målgruppe

Din målgruppe er et af de vigtigste parametre, når det kommer til annoncering på Google. Google Ads har mange muligheder for at opsætte specifikke kriterier for netop den målgruppe, du søger. Det kan være alt fra brugere der har besøgt dine konkurrenters hjemmesider, til dem der befinder sig tæt på netop din virksomhed. Hvis du ikke er specifik med din målgruppe, kan du risikere at brugere vil klikke på din annonce, men uden at have interesse i dit produkt. Du spilder derfor penge på kampagner uden at opnå nogen profit. Når potentielle kunder hurtigt forlader din hjemmeside, får du samtidig en dårligere placering på Google. Du bør derfor indsnævre din målgruppe så meget som muligt. Start snævert og tilpas løbende din målgruppe.

Image
Image

Mere tekstplads

En ny opdatering fra Google Ads gør det muligt at skrive mere tekst i dine annoncer. Du kan nu tilføje en tredje overskrift med en ekstra beskrivelse. Google Ads giver nu plads til hele 120 ekstra tegn (30 i overskriften og 90 i beskrivelsen). Du kan derfor lettere fange brugerens opmærksomhed og gøre dine annoncer helt unikke.

Søgeord ændrer sig med stemmegenkendelse

Stemmeassistenter som Google Home og Amazons Alexa skyder frem i markedet og stiger i popularitet på verdensplan. Søgninger med stemmen vil i de kommende år blive mere og mere dominerende. Den nye teknologi vil fremme søgninger i talesprog fremfor skriftsprog. Derfor er det vigtigt, at du opdaterer dine keywords i Google Ads, så de passer til stemmesøgning. Det kan du gøre ved at tænke i længere sætninger og relevante spørgsmål fremfor enkelte keywords. Stemmeassistenter skaber også mere rift om pladserne for at ligge allerøverst. Assistenten nævner ofte kun en eller to forslag til søgningen. Derfor bør I som virksomhed gøre jeres for at opnå Index Zero på en sætning eller et spørgsmål.

Image
Image

Fordelen ved remarketing

Du vil jævnligt opleve, at brugere der klikker på din annonce ikke altid køber noget. Det er vigtigt at forstå, at dette kun er første stadie på kundens rejse. Salget er langt fra tabt endnu. Med remarketing minder du jævnligt brugeren om netop din hjemmeside. Brugeren har allerede vist interesse i dit produkt/ydelse. Det er derfor vigtigt hele tiden at være top-of-mind i brugerens bevidsthed. Remarketing øger på den måde både dine salg og kundeskare.

En solid indsigt i Google

Google Ads består af et hav af funktioner og muligheder, men de kan være svære at navigere rundt i. Det kan blive dyre læretimer, hvis dine Google annoncer ikke skaber profit. Du bør derfor have en indgående viden og erfaring om Google, før du kaster dig ud i det. Her kan du spare meget tid ved at outsource til et bureau.

Image