Sælg mere- for et mindre budget. De bedste lektioner fra 2018

Vil du gerne have mere salg direkte fra din hjemmeside? Så har vi her samlet de vigtigste punkter omkring hvordan du skaber effektiv konverteringsoptimering.

Vi skal særligt omkring de banebrydende metoder som har hittet i 2018, og gør interesserede til købere. Nu hvor disse metoder er blevet godt gennemtestet med positiv statistik på resultaterne, er disse teknikker nemlig yderst 
anvendelige for det fremtidige marked for webshop handel. 

Skab effektiv konveteringsoptimering på din hjemmeside

For at skabe den bedste konverteringsoptimering, er det vigtigt at danne et godt 
førstehåndsindtryk. Hjemmesiden skal være overskuelig og give indsigt i, hvad 
virksomheden drejer sig om. Samtidig skal der skabes troværdighed omkring dit brand, så det føles trygt at handle hos dig. Vi giver dig her de vigtigste dele til effektiv konverteringsoptimering.

Image

1

Brug landing pages

En landing page kan betragtes som din personlige sælger, som viser den besøgende rundt på 
siden. Den ved alt om dit brand og dine produkter, og kan derfor på en hurtig og forståelig måde sætte kunden ind i virksomheden, og friste med alt hvad I kan tilbyde. Her vil der være mange 
oplagte muligheder for at sætte Call to Action ind, som hurtigt får den besøgende til enten at skrive sig op til et nyhedsbrev, kontakte dig, kigge nærmere på dine produkter eller endda gøre et hurtigt køb. Nøglen bag websalg er, at det skal være nemt og overskueligt, og her fungerer landing pages effektivt. Særligt i 2018 beviste landing pages deres værd og bliver i dag anvendt hos alle former for virksomheder.

Hav styr på dine USP’er

Det er vigtigt at du tidligt fremhæver dine USP’er (Unique Selling Propositions). Disse kan nemlig være afgørende for, om den besøgende vælger dig fremfor konkurrenten. Sørg for at din virksomhed skiller sig ud med et unikt brand og produkt suppleret med jeres værdier. Det kan for eksempel være et specifikt fokus på den gode kundeservice suppleret med et personliggjort brand.

2

3

Vær mobilvenlig

Langt over 50% af alle køb foregår på mobilen i dag. Derfor er det vigtigt, at det er let at navigere på din hjemmeside fra mobilen. Gør siderne så enkelte som muligt og gør det let at foretage et 
impulskøb med ganske få klik. Her kan du for eksempel tilføje Mobilepay som betalingsmetode, for at gøre det endnu lettere for kunden.

Effektivt content

Både dit tekstindhold og grafiske udtryk er afgørende for, om dine besøgende konverterer. Det skal være content der henvender sig direkte til målgruppen og giver netop den information, de har brug for. Teksterne skal være lette at læse i korte, skimmevenlige afsnit med spændende overskrifter. Det skaber et effektivt overblik over forretningen, hvor den besøgende ikke føler de har misset 
noget. Ligeledes er det vigtigt, at teksterne til søgemaskinerne er sælgende og relevante for din målgruppe.

4

5

Vigtigheden af ‘om os’ siden

Vigtigheden af ‘om os’ siden er særligt kommet frem det seneste år. Efter at det kom frem at 
Google krævede en fyldestgørende ‘om os’ side for at kunne vurdere en hjemmeside som Google venlig, opstod der et nyt fokus for denne del af en forholdsvis enkel hjemmeside. ‘Om os’ siden skaber pålidelighed og tryghed for brugeren. Det skaber den direkte relation, hvor de besøgende føler, at de lærer virksomheden bedre at kende. Vær derfor ikke bange for at være personlig og imødekommende, og fortæl gerne om jeres visioner for virksomheden.

Få bedre konvertering med SEO

Endelig kan vi jo ikke sige hjemmeside i dag, uden at vi også nævner SEO. Optimeringen af dit website via SEO er gennemgående, når det kommer til konverteringsoptimering. Når du følger alle ovenstående punkter, har det også en betydning for din placering på Google. Nu skal du blot holde for øje, at du også får implementeret de rette søgeord og holder alt content relevant for den 
målgruppe, du går efter.

6